Hvordan indretter du fremtidens kontor?

Nu skal det i højere grad gøres attraktivt for den enkelte medarbejder at møde fysisk ind på kontoret.

Efter perioderne med corona-lockdown har vi fundet ud af, at vi kan arbejde alle steder fra. Flere af os har måske endda fået den fleksibilitet at arbejde hjemmefra et par dage om ugen. Derfor skal det i højere grad end før gøres attraktivt for den enkelte at møde fysisk ind på arbejdet. De fysiske kontorer har udviklet sig gevaldigt gennem årene, og de åbne kontormiljøer, som efterhånden var blevet standarten, når virksomheder skulle indrette nye kontorer, har ændret sig til mere aktivitetsbaserede indretninger med fokus på den enkelte medarbejders behov.

Fra storrumskontorer til aktivitetsbaserede indretninger

Vi er altså gået fra individuelle cellekontorer, hvor hver medarbejder sad bag lukkede døre på eget kontor, til storrumskontorer hvor alle medarbejdere var samlet i ét stort og åbent kontormiljø med faste kontorpladser. Og de sidste år er ”urban planning” altså kommet til med oaser og mindre miljøer, der har til formål at skabe en mere aktivitetsbaseret indretning på arbejdspladserne.

Standardløsninger er altså ikke længere optimale, når det gælder indretningen af fremtidens kontorer. Flere steder er man i stedet begyndt at få øjnene op for at indrette ud fra forståelsen af, at de forskellige generationer af medarbejdere på arbejdspladsen har forskellige behov for at yde optimalt og at en arbejdsdag består af forskellige aktiviteter. Aktiviteter der til tider kræver mulighed for samarbejde og kreativ udfoldelse, men som også kræver mulighed for ro og fordybelse.

Teknologien har ændret måden, vi arbejder på

Teknologien har først og fremmest ændret måden vi lever og arbejder på. Derudover kommer der for første gang i historien til at være fire generationer på arbejdspladserne, som skal arbejde sammen – det kræver, at der tages hensyn til forskellige måder at arbejde på. Der skal altså være plads til den enkelte medarbejders behov, hvilket åbner op for nye måder at arbejde på og medfører en række ændringer i forhold til opbygningen af kontorlandskabet.

Skab adfærd og trivsel for den enkelte medarbejder

Flere virksomheder er derfor begyndt at inddele kontoret i aktivitetszoner, hvor det i højere grad handler om at skabe adfærd og trivsel for den enkelte medarbejder samt have øje for nye arbejdsmetoder. Det betyder fleksible arbejdspladser, forskellige fælles mødeområder og mulighed for at bruge og udnytte alle kvadratmeter.

Tilbyd medarbejderne en fleksibel og levende arbejdsplads

Med denne form for indretning, deles medarbejderne om arbejdspladserne i stedet for at have faste arbejdspladser, der til tider ikke bliver benyttet. Med “free seating” bliver det samme bord i stedet brugt døgnet rundt på skift af forskellige medarbejdere, der ved hjælp af en loggerboks kan booke en arbejdsplads. Det giver dels en fleksibel og levende arbejdsplads, men er også en unik mulighed for at optimere antallet af kvadratmeter – og det er intelligent indretning, der kan mærkes på bundlinjen.

FREMTIDENS
KONTORER

Se et online udvalg af produkter til fremtidens kontor

ØNSKER DU PERSONLIG RÅDGIVNING?

FIND DIN KONTAKTPERSON

Vores 40 dygtige konsulenter sidder klar til at rådgive dig

FIND DIT NÆRMESTE SHOWROOM

Vi har 4 showrooms fordelt rundt i hele landet