Tæpper

Fortæl det med tæpper

Nøje udvalgte tæpper kan forvandle et rum og fortælle en unik historie. De kan være en refleksion af karakter og værdier, og på den måde blive nøglen til at formidle din organisations essens på en visuelt imponerende måde. 

Men gulvtæpper har ikke kun en indvirkning på indretningens udtryk – de er også betydningsfulde for lyd og følelse gennem de akustiske egenskaber samt den varme og komfort, der frembringes ved at have noget blødt under fødderne.

Ved at bruge tæpper som visuelle markører kan et åbent rum struktureres og inddeles i funktionelle zoner. Et mønstret tæppe kan anvendes i samarbejdsområder, og et ensfarvet tæppe i dæmpede toner kan bruges i rolige områder til fokuseret arbejde.

Flere akustiske fordele

Gulvtæpper har massiv indvirkning på lydabsorberingen. Gulvet er en af rummets største flader og derfor altafgørende for det akustiske design. Dernæst dæmper den bløde konstruktion øjeblikkeligt lydene fra kontorstole og genstande, der falder på gulvet.

Akustiktæpper er designet til at opfange lyde, og de intelligente bagsider er udviklet til at fastholde dem. Med de rigtige tæppebagsider dæmpes genklangen fra tale og musik yderst effektivt. Men også lyden fra trin absorberes af det bløde materiale – både i det enkelte rum men også i de tilstødende lokaler. Det er en fordel i kontorlandskaber og på hoteller, hvor mange mennesker færdes tæt sammen, uden at det nødvendigvis skal føles sådan.

”Tæpper kan være med til at understrege og synliggøre et koncept. Det kan fortælle en historie, hvor man enten lader gulvet være det bærende i designudtrykket eller lader det være underspillet i forhold til det øvrige interiør.”

Helle Lykke Jensen, designer, Ege Carpets

Kontakt en konsulent

Har du behov for sparring eller gode råd? Book et uforpligtende møde, så vi sammen kan finde en løsning, der skaber merværdi på din arbejdsplads.

Læs mere om

Cases

Bliv inspireret og gå på opdagelse blandt vores mange cases.

Gardiner

Gardiner har mange vigtige funktioner i indretningen på arbejdspladsen.

Akustik

Skab et behageligt arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdervelvære og produktivitet.

Billeder venligst udlånt af Ege Carpets.