Fremtidens arbejdsmarked: Nye generationer, nye krav

Nye ungegenerationer gør i øjeblikket deres indtog på arbejdsmarkedet med andre prioriteter og forventninger til arbejdslivet, og det stiller nye krav til den moderne organisation, mener kultursociolog og forfatter Emilia van Hauen.

En ny generation af unge medarbejdere er for alvor ved at etablere sig på arbejdsmarkedet, og spørger man kultursociolog Emilia van Hauen, der er aktuel med bogen ‘Generationen, der skal redde verden - med lidt hjælp fra os andre’, står arbejdspladserne over for en stor og vigtig opgave i at skabe rummelige og inkluderende fællesskaber, hvor man giver plads til, at de unge kan bidrage og få fodfæste.

”Det, der betyder mest for os, er vores relationer. Det er det, vi husker. Vi har alle brug for at føle os som en del af et fællesskab, og vi har brug for at bidrage med noget, der giver værdi til fællesskabet”, siger Emilia van Hauen til Daarbak Design.

Hun peger samtidig på, hvad der karakteriserer de nye generationer:

”Mens de tidligere generationer var mere optaget af organisationen og et flot CV, er det nu fællesskabet og opgaven, der driver værket. Nutidens unge kræver mening i det, de gør, og her er inddragelse og gode muligheder for udvikling og erfaring noget af det, der virkelig tæller”, fortæller hun.

Fællesskab i storrummet

For at opbygge fællesskabet på en arbejdsplads er det vigtigt at tilskynde til samarbejde mellem medarbejderne. Og en af de organisationer, som praktiserer dette, er Jyske Bank. Her er filialerne indrettet med åbne kontorlandskaber, som giver de ansatte mulighed for at danne sociale relationer.

”Relationerne på arbejdspladsen er vigtige for os – især når vi indretter os. Det er limen”, siger Sine Møller, der er arbejdsmiljøkonsulent i Jyske Bank.

Hun uddyber:

”Vi har storrumskontorer. Det, synes vi, er en god ting, for det skaber noget tilknytning og noget fællesskabsfølelse på arbejdspladsen. Vi ved selvfølgelig, det kan give nogle udfordringer med støj og forstyrrelser, men det finder vi løsninger på, når det opstår”.

Plads til generationsforskelle

I dag har vi fire generationer på arbejdsmarkedet: Boomere, Generation X, Generation Y og Generation Z. Alle generationer har forskellige holdninger, præferencer og måder at arbejde på, og ifølge Sine Møller er det noget, som Jyske Bank så vidt muligt tænker ind i deres indretning.

”For os handler det meget om kvalitet og fleksibilitet. Fleksibilitet fordi vi vil hele tiden få brug for at kunne gøre tingene anderledes og imødekomme medarbejdernes forskellige behov. Her er kvalitet hele fundamentet. For når vi har så mange onlinemøder, skal vi også kunne lave noget kvalitet i vores indretninger og møblementer, når vi samles fysisk”, lyder det fra Sine Møller.

Bæredygtighed står højt på ønskelisten

Netop fleksibilitet – både når det drejer sig om indretning og arbejdstider – har i mange år været et symbol på en attraktiv arbejdsplads for de unge. Men ifølge Emilia van Hauen har den nyeste generation – Generation Z – også andre prioriteter. Nu er det i højere grad tilgangen til klima, miljø og samfundsansvar, som flere organisationer må forholde sig til i kampen om at tiltrække talenter.

”Bæredygtighed har længe været vigtigt for de unge, men i dag er det nærmest blevet et ’given’, hvor det først er et problem, hvis man ikke er bæredygtig. Mange unge fravælger ganske enkelt en opgave eller en arbejdsgiver, fordi deres egne værdier og overbevisninger ikke stemmer overens med organisationens”, siger hun og peger samtidig på, at emner som mangfoldighed, ligestilling og inklusion gradvist får større og større betydning, når de unge vælger jobs.

”Det nye, man arbejder med, er DEI (Diversity, Equity and Inclusion, red.), som har mere fokus på de sociale forhold i bæredygtighedselementet”.

Fra kløft til løft

Der synes at være markante og udfordrende forskelle mellem den nye arbejdsstyrke og den etablerede. Men netop i disse forskelle ligger potentialet for udvikling, mener Emilia van Hauen.

”Vi er vant til at tale om den her generationskløft og de forskelle, der er. Men vi kan jo ikke undvære nogen af generationerne. Så frem for at have fokus på kløften, vil jeg foreslå, at man i højere grad fokuserer på, hvordan vi kan løfte hinanden ved at bruge generationernes bidrag, styrker og faktisk også svagheder i måden at være sammen på”, siger Emilia van Hauen og uddyber:

”Det, som Z’erne kræver, er i virkeligheden det, som alle kræver. For grundlæggende handler det om mere menneskelighed, bedre balance og større transparens. Og det kommer faktisk alle til gode”, siger hun afslutningsvist.