Hotelindretning

Unik og mindeværdig

Det er vigtigt for dine gæsters samlede oplevelse, at hotellets indretning bærer præg af en overordnet stil, der differentierer sig og skaber et varigt indtryk. Fra det øjeblik de træder indenfor, er elementer som lys, farver, materialevalg, duft og lyd med til at sætte præg på deres oplevelse.

Om gæsterne befinder sig i receptionen, på hotelværelset eller i konferencelokalet, skal der være en sammenhæng i indretningen, der får dem til at føle sig velkomne og trygge. Det handler om at skabe en atmosfære, der skiller sig ud og gør dit hotel til et mindeværdigt sted at besøge.

Erfaringen gør forskellen

Hos Daarbak Design får du mere end møbler. Du får en partner med mange års erfaring i branchen, der forstår at skabe en balance mellem det hjemlige og unikke. Vi har en dyb forståelse for, hvad der medvirker til, at dit hotel ikke kun er et sted at overnatte, men er en destination, hvor den røde tråd i indretningen bidrager til en enestående gæsteoplevelse.

Fra indledende samtale til endelig montering arbejder vi tæt sammen med dig for at sikre, at hver detalje følger det udtryk, du ønsker, at dine gæster skal mødes af. Vi tror på, at en åben og ærlig dialog er vejen frem, derfor får du en dedikeret kontaktperson, som guider dig gennem processen og håndterer alle aspekter af projektet.

Skræddersyede løsninger

Alle hoteller har en række fælles behov, der skal opfyldes, men ofte i meget forskellige rammer. Vi tilbyder skræddersyede indretningsløsninger, der er designet til at matche dine rum og dit brand, så indretningen både omfavner gæsten og gør arbejdet mere effektivt og motiverende for den ansatte.

Vores team har et indgående kendskab til, hvordan rum kan udnyttes til at støtte et hotels image, så den visuelle identitet harmonerer med hotellets koncept. Udover vores erfarne møbelkonsulenter har vi også en række kreative indretningsarkitekter, som ved, hvordan man opnår den bedste balance mellem rummets formål og den ønskede atmosfære.

Få den rette rådgivning fra start

Søger du sparring til konceptudvikling eller ønsker du rådgivning til valg af inventar? I samarbejde med dig udarbejder vi den hotelindretning, du drømmer om.

Læs mere om

HimmerLand

Et himmerige af muligheder med fokus på æstetik og funktionalitet.

Hotel Kolding

Hyggelig og indbydende indretning med fokus på den gode gæsteoplevelse.

Løsninger

Sammensæt en palette af tjenester til dit indretningsprojekt, og skab værdi med en totalløsning.