Vi sanser fremtidens arbejdsplads

Tiderne har ændret sig markant. På arbejdsmarkedet er den hybride arbejdsmodel for alvor begyndt at tage form hos danske virksomheder. Vejen dertil er frihed, fleksibilitet og en ny måde at indrette arbejdspladsen på, så den både taler til vores sanser og medarbejdernes forskellighed.

Arbejdspladsen, som vi kender den, er under forandring. Årtiers teknologiske udvikling, krisetider, nedlukninger og fokus på arbejdsmiljø og work-life-balance har fundamentalt ændret danskernes arbejdsliv og hele vores måde at arbejde på. ”The new normal” er blevet en hybrid arbejdsplads, hvor den ene del af arbejdet klares fra kontoret, og den anden del online fra en placering udenfor kontoret. Fremtiden kalder derfor på fleksible og kreative løsninger, der understøtter nutidens behov i hverdagen.

Hvad skal vi nu bruge kontoret til?

En nyere undersøgelse foretaget af McKinsey blandt 25.000 beskæftigede viser, at 58% af de adspurgte har mulighed for at arbejde hjemmefra hele eller dele af ugen. Kontoret er med andre ord ikke længere den eneste arbejdsplads, vi skal forholde os til, og der er ikke længere tale om enten eller, når det kommer til at arbejde fra kontoret versus andre lokationer.

COVID-19 har i den grad banet vejen for en fleksibel og digital arbejdskultur. Mængden af hjemmearbejdsdage er eksploderet, og frokosten i kantinen er blevet erstattet af onlinemøder. Vi har fået langt større fleksibilitet og frihed til selv at tilrettelægge vores arbejde og arbejdstid, og vi har fået et helt nyt syn på, hvad det vil sige at ”gå på arbejde”.

Den hybride arbejdsmodel medfører dog ikke kun ændringer i vores arbejdsrutiner. Den har også betydning for måden, vi indretter arbejdspladsen på. Kombinationen af hjemmearbejde og fysisk fremmøde på kontoret har skabt nye behov og ønsker til, hvad det moderne kontormiljø skal kunne, så det imødekommer virkeligheden. En virkelighed, hvor medarbejderne forventer, at arbejdspladsen indretter sig efter den – ikke omvendt.

Den sanselige (sam)arbejdsplads

Selvom transformationen mod den hybride arbejdsmodel er i fuld gang, er det ikke ensbetydende med, at det fysiske kontor og dets funktion har udspillet sin rolle. Tværtimod. De nye normer har blot flyttet vores konventionelle tankegang omkring arbejde, som noget der grundlæggende skal foregå på kontoret, der nu har fået en anden og vigtigere rolle. I dag skal arbejdspladsen nemlig ikke bare være virksomhedens facade udadtil, men også danne ramme om en optimal hverdag for medarbejderne, der – ligesom på hjemmekontoret – har brug for rum til fordybelse og fokus.

Vi er derfor gået fra at have storrumskontorer med faste skrivebordspladser, hvor de fleste opgaver blev udført, til at have flere forskellige arbejdsområder, hvor medarbejderne kan flytte sig rundt afhængig af individuelle behov og den konkrete opgave. Så det, vi oplever nu, er, at virksomheder er begyndt at gentænke pointen med kontoret, som i højere grad har udviklet sig til at være et sted, der skal tale til vores følelser og sanser, og hvor medarbejderne har mulighed for at trække sig til side og samle sine tanker.

”Fokus er ikke på at reducere antallet af kvadratmeter, men at skabe de mest optimale rammer ud fra den plads, vi har til rådighed. Det betyder flere funktionsbestemte rum og definerede stillezoner, der både lægger op til samarbejde og giver mulighed for at tanke op mentalt”, fortæller Karima Andersen, der er arkitekt, partner og kreativ direktør hos Guldhammer Andersen

Frihed og fleksibilitet i fokus

En af de vigtigste tendenser i fremtidens kontorindretning bliver at understøtte en sund hverdag i balance, hvor medarbejderne trives. Og netop trivsel er blevet et konkurrenceparameter, når det handler om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere – især de unge i generation Y og Z, som kræver en arbejdsplads, hvor der er fleksibilitet og frihed i forhold til hvor, hvornår og hvordan arbejdet udføres.

Det skal give mening og værdi at møde ind på kontoret. Vi kommer ikke for lokalerne, men for at møde hinanden, og derfor handler det for virksomhederne om at opbygge et inkluderende arbejdsmiljø, hvor mennesket er i centrum. Det kræver masser af koordinering og kreative løsninger til indretningen af kontorarealerne, som skal passe til de forskellige aktiviteter, vi har i løbet af en dag – møder, koncentrationsarbejde og sparring. Og med det stigende antal hjemmearbejdsdage giver det ingen mening at skabe faste, dedikerede arbejdsstationer. I stedet skal kontorlandskabet tilbyde bevægelsesfrihed og mobilitet, så medarbejdere med hybride arbejdsdage nemt og hurtigt kan finde et sted at sidde og – endnu vigtigere – være komfortable og fokuserede.

”Det handler om at give plads til det, der er vigtigt – om at imødekomme medarbejderne på det, de har brug for. Virksomhederne skal ’mappe’ de aktiviteter, man har på arbejdspladsen, og fokusere på det, som er med til at opretholde produktiviteten, effektiviteten, nærheden og arbejdsglæden hos medarbejderne. Værktøjet skal være i orden, og der skal være nem adgang til det, der er behov for”, siger Karima Andersen.

Hjemmekontor eller hjemligt kontor?

Nutidens arbejdsplads ser markant anderledes ud end for bare få år siden, og den kommer til at forandre sig endnu mere i årene, der kommer. Hjemmearbejde er kommet for at blive, og arbejdsdagen foregår ikke længere fra 8-16 på kontoret. Men hvordan ser den optimale arbejdsplads ud? Kan vi sætte det på formel, og findes der en tjekliste at 

arbejde ud fra? Det korte svar er nej. Der findes ikke en ’one size fits all’-løsning, men vi kan sige så meget, at grænsen mellem hjemmekontoret og det professionelle miljø er blevet udvisket, hvilket har betydning for selve stilen i indretningen af arbejdspladsen.

På samme måde som hjemmet giver os en oplevelse af ro, skal arbejdspladsen også være et sted, vi har lyst til at være – både som menneske, medarbejder og kollega. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at skabe nogle gode og attraktive rammer, der understøtter arbejdskulturen og samtidig stimulerer medarbejdernes sanser, følelser og potentiale – til gavn for arbejdsglæden, trivslen og kreativiteten. Det hvide, sterile og blankpolerede kontorlandskab droppes i stor stil. I stedet bliver der lagt fokus på rolige farver, god akustik og bløde former. Møderum og arbejdsstationer bliver indrettet med fleksible og farverige møbler, som nemt kan rykkes rund og muliggøre forskellige opstillinger. Og grønne, naturlige planter i alle afskygning­er har fundet vej ind i de fleste lokaler.

Ifølge Karima Andersen skal den stigende opmærksomhed på stimulering af sanserne også opfattes som et modsvar til de digitale teknologier, som er eksploderet i brug under pandemien. 

”Da vi både nu og i fremtiden vil opleve, at de digitale touchpoints i form af PC-skærme, iPads og iPhones ikke aktiverer alle vores sanser, vil vi se et stigende behov for indretninger, hvor det sanselige og taktile er i højsædet. Allerede nu oplever vi en større åbenhed og efterspørgsel på polstring af møbler og indretning med gardiner. Vi vil gerne have overflader, der vibrerer mere og styrker vores sanser, så det hele ikke er så koldt og industrielt. Og alt det fører hen til den her mentale sundhed og det spirituelle fokus, der er i øjeblikket. Vi har brug for åndelig føde, og derfor er der også mere fokus på æstetik ind i indretning­en, der skal passe til identiteten og de værdier, man har som virksomhed”, lyder det fra Karima Andersen.

”Vi vil gerne have overflader, der vibrerer mere og styrker vores sanser, så det hele ikke er så koldt og industrielt.”

- Karima Andersen, arkitekt, partner og kreativ direktør hos Guldhammer Andersen.