Hospitality

The Note

Producenter

Specialdesign fra eget snedkeri, Rum Lys & Lyd, Johanson, BBC, Botex, Pedrali, Naga, Hay, Cube, Østergaard Interieur og Muuto. m.fl.


 

Harmonisk indretning

Da The Note ønskede at redesigne værelser og fællesområder, var funktionalitet og æstetik centrale fokusområder. Daarbak Design samarbejdede med hotellet om at skabe en sammenhængende indretning, der understøtter både hotellets visuelle udtryk og den daglige brug.
 

Der blev lagt vægt på at skabe en helhed på tværs af værelser og fællesområder, samtidig med at de enkelte løsninger blev tilpasset rummenes funktion og atmosfære. Resultatet er en indretning med et roligt og gennemført udtryk, hvor materialer, farver og møbler spiller sammen.

Design, der kombinerer æstetik og funktion

Indretningen blev skabt med inspiration fra naturen og organisk design. Fleksibilitet spillede en central rolle – sengeopstillinger og møbler blev designet, så de kunne tilpasses gæsternes behov, hvad enten det drejede sig om afslapning, arbejde eller sociale stunder. Trådløs opladning blev integreret i værelserne på strategiske placeringer for at forbedre brugervenligheden og gøre oplevelsen mere intuitiv.

En farvepalet, der understøtter ro og harmoni

Farvevalget tog udgangspunkt i tre gennemgående temaer – beige, lys- og mørkegrøn – der skabte en sammenhængende og indbydende atmosfære gennem hele hotellet. Paletten bidrog til en rolig stemning og komplementerede hotellets fokus på ansvarlige valg.

Skræddersyede løsninger

Belysningsdesignet blev tilpasset til at skabe den rette stemning i de forskellige zoner. Fra funktionel belysning på badeværelserne til hyggelige lysmiljøer i værelser og fællesområder. 

Samarbejde og levering

Projektet omfattede 129 værelser samt bar, foyer, lounge og morgenmadsrestaurant og blev leveret til tiden i juni 2024. 
Med stærke samarbejdspartnere blev projektet udført med høj kvalitet og blik for detaljer.

"Stilen og den røde tråd gennem hele hotellet giver et godt arbejdsmiljø. Jeg nyder at gå på arbejde hver dag, for jeg synes, det er blevet så flot."

 

"Vi har haft en god dialog med Daarbak Design undervejs i processen. De reagerede hurtigt og professionelt på vores henvendelser med svar og handling. Montørerne har især imponeret mig. Vi kunne mærke, at de var meget opmærksomme på, hvordan møbler og øvrigt inventar skulle behandles med nænsomhed og respekt under levering, udpakning og montering.

 

Vores mange levende planter og grønne oaser synes jeg differentierer os fra andre hoteller. Vi får positive tilkendegivelser på dem fra både gæster og medarbejdere. De nye møbler er lækre og skiller sig ud ift. hvad jeg er vant til at se i branchen. Vi oplever, at flere af gæsterne spørger os, hvor de kan købes. Resultatet er meget tilfredsstillende."

 

 

Gitte Kragholm Larsen, Hotel Manager på The Note