Sundhed og pleje

Rusmiddelafsnittet Aalborg Kommune

Arkitekt

C.F. Møller Architects

 

Samarbejdspartnere

Daarbak Plant, Cube Design, Abstracta, Fumac, HÅG, HAY, Softline, Fora Form, Muuto, Ege Carpets, Occe & Four Design, Profim, Lintex, Softtrend

Fra fire lokationer til én

Tidligere var Aalborg Kommunes rusmiddelbehandlingstilbud spredt ud over flere adresser i Aalborg. Men efter flere års forarbejde og en drøm om at skabe de bedste rammer for velvære, trivsel og behandling er alle aktiviteter blevet samlet under samme tag – til gavn for både medarbejdere og borgere.

 

Projektet blev gennemført på kun seks måneder, som har budt på alt fra skitsering, renovering, indretning og flytning. Daarbak Bop Recycle stod for rømningen af de fraflyttede lokaler, hvor brugte overskudsmøbler blev sendt videre til andre lokationer i Aalborg Kommune.

Hvert lokale er indrettet med fokus på ro og healing, hvor både møbler og materialer er med til at skabe en sammenhængende og harmonisk oplevelse på tværs af alle rum.

Behagelige behandlingsrammer

Rusmiddelafsnittet er et moderne, indbydende og hjertevarmt behandlingsmiljø, som fremmer velvære og helingsprocessen. Udover de 60 kontorpladser byder de nyrenoverede lokaler også på mere end 20 gruppe-, samtale- og sanserum til inspirerende, livgivende og opløftende samtaler med borgere og pårørende. 

 

Hvert lokale er indrettet med fokus på ro, balance og positiv energi, hvor både møbler og materialer er med til at skabe en sammenhængende og harmonisk oplevelse på tværs af alle rum.

En grøn tråd

I indretningen er der arbejdet med materialer, teksturer, former og farver som en integreret del af det samlede udtryk. De 2.000 m² er indrettet med møbler, der harmonerer med arkitekturen og er tilpasset rummenes funktioner og anvendelse.

For at skabe en hjemlig og rolig atmosfære er møbler og interiør valgt i forskellige grønne nuancer, som komplementerer husets farvetema. Udtrykket understøttes af grønne planteløsninger fra Daarbak Plant, som tilfører liv og visuel ro til indretningen.

Komfort i førersædet

De 2.000 m2 er fordelt på tre etager. I stuen finder man blandt andet Rusmiddelafsnittets substitutionsbehandling samt en sygepleje- og lægeklinik. Første sal er forbeholdt gruppe- og samtalerum, og på 2. sal ligger Café VæXt. Et socialt værested, hvor frivillige og tidligere misbrugere kan samles til et spil kort, en bid mad og andre aktiviteter.

 

Alle tre etager byder på varierende siddepladser for både medarbejdere, borgere og pårørende. Alt fra bløde og behagelige loungemøbler til polstrede kantine- og kontorstole, der giver mulighed for en komfortabel siddestilling i enhver situation.