Kontor og domicil

Evida, Viborg

Arkitekt

Daarbak Design

 

Producenter

HOUE, Fritz Hansen, Muuto, Götessons, Matting, Interstuhl, HAY, Four Design, Trece, Softrend, Fora Form, Frandsen, Ege Carpets

 

 

Indretning med identitet

Funktionalitet, fleksibilitet og identitet. Det er nøgleordene for Evidas nyindrettede hovedkontor i Viborg, hvor Daarbak Design har stået i spidsen for et indretningskoncept, der gentænker den klassiske arbejdsplads og afspejler energiselskabets identitet.

 

Ved at omfavne komfort, varme og æstetik på én gang har Evida fået et attraktivt kontormiljø, der imødekommer varierende arbejdssituationer og behov i løbet af en dag, og hvor medarbejderne har mulighed for at veksle mellem sofa og skrivebord. 

Rum til det hele

Hos Evida er arbejdsdagen fyldt med mange små og store beslutninger, som kræver koncentration, videndeling og dialog. Derfor er der etableret både åbne og lukkede mødesteder, der understøtter mange forskellige måder at arbejde og mødes på.

 

Velindrettede nicher, hyggelige sofagrupper og lydtætte kabiner skaber rum til kreativitet, fordybelse og ro, mens de overdækkede modulsofaer fra Four Design indrammer en uhøjtidelig og inspirerende samtalezone med plads til sparring og socialisering. 

En grøn tråd

Samfundsansvar og bæredygtighed spiller en afgørende rolle for Evidas fremtid. Det afspejles også i indretningen, hvor der er blevet inkorporeret grønne farver i forskellige nuancer, som har en beroligende effekt og trækker tråde til virksomhedens visioner.

 

Det grønne fokus ses også i valget af møbler. Mødesteder er indrettet med FALK-stolen fra HOUE, som er produceret af genanvendt husholdningsplast, og i kantinen kan medarbejderne sætte sig til rette i upcyclede Børge Mogensen-stole, der er vakt til live igen efter flere års dvale i virksomhedens kælder. 

Funktionalitet og fleksibilitet

Et vigtigt fokuspunkt har været at skabe drop-down-områder, der indbyder til fleksibelt og aktivitetsbaseret arbejde. Det åbne kontormiljø er derfor inddelt i flere zoner, der kombinerer faste siddepladser med smarte og smidige hævesænkeborde fra Matting, som giver mulighed for nye formationer.

 

Desuden står svenske Götessons bag de flytbare og multifunktionelle taburetstole med ryglæn, der let kan vendes og omdannes til et bord, hvor der er plads til notater eller en laptop.  

Læs mere om

OK a.m.b.a

Hjerterum til samarbejde og samtaler.

Ansvarlig indretning

Indretning med fokus på ansvarligt design og produktion, genbrug og genanvendelse.

Gardiner

Gardiner har mange vigtige funktioner i indretningen på arbejdspladsen.