Kontor og domicil

Copenhagen Infrastructure Partners

Producenter

Cube Design, Fora Form, Götessons, Håg, Lintex, Montana, PJ Production, Muuto, Vitra, Fritz Hansen, Gubi, Anker & Co, Møller & Rothe, Duelco, WO Interior

 

Design, Indretning & Bygherrerådgivning

Guldhammer Andersen

En ikonisk bygning

I 2024 rykkede medarbejderne fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), sammen med kollegaer fra Copenhagen Infrastructure Service Company (CISC) og Copenhagen Offshore Partners (COP) ind i deres nye kontordomicil ’NordØ Spidsen’ i Københavns Nordhavn med det formål at styrke samarbejdet og skabe fysiske rammer som afspejler virksomhedens identitet.

 

Den arkitektonisk markante bygning er 62 meter høj og består af en cirkulær bygningskrop med kontorer, der samlet set rummer ca. 1.000 arbejdspladser. Ejendommen er omgivet af et attraktivt by- og havnerum og har en smuk, åben have i husets midte, kaldet Vinterhaven, hvor ude og inde smelter sammen til en aktiv base, som skaber et naturligt samlingspunkt for både offentlige gæster samt brugere og lejere.

I tråd med DNA

Udover at være et mødested for mange kunder og partnere er CIP også en moderne arbejdsplads med stærke værdier. Her skal man trives – både som menneske og medarbejder. Og netop det afspejler sig i indretningen, hvor former, farver og materialer er med til at understrege CIP’s værdier om tillid og nærvær.

 

De forskellige dele af bygningen har hvert sit farvekoncept, som matcher den omverden, de vender ud mod. Farveforløbet afspejler henholdsvis havet, byen og skoven, hvor kolde toner går over i de mere varme, som erstattes af naturlige nuancer. Dette bidrager ikke kun til diversiteten i det samlede udtryk, men skaber også genkendelighed og styrker derved orienteringen, som kan være svært i runde bygninger.

Komfort på kontoret

På 1. sal er der højt til loftet og plads til det meste. Ro og fordybelse. Samtale og samarbejde. Udover de faste skrivebordspladser har medarbejderne mulighed for at benytte forskellige miljøer, der tilsammen skaber de bedste rammer og betingelser for en god og fleksibel arbejdsdag.

 

Bløde og fuldpolstrede skrivebordsstole fra HÅG tilfører desuden et ekstra skud komfort i det åbne kontorlandskab, som omsluttes af en smuk, buet lamelvæg på næsten 70 meter, der skaber ro for både øjet og øret

Varmt og velkommende

Indretningen af det nye kontordomicil er en direkte forlængelse af CIP’s identitet og tilgang. Det mærkes allerede fra det øjeblik, man træder ind i receptionsområdet, hvor ansatte og kunder fra hele verden bydes velkommen af en varm og indbydende atmosfære.

 

Hele indretningen er en kombination af det enkle, det moderne og det nordiske. Alt specialinventar er designet og fremstillet til at sikre det perfekte samspil mellem funktion, kvalitet og æstetik, ligesom resten af produkterne er nøje udvalgt med henblik på at understøtte oplevelsen af CIP.

Byens smukkeste udsigt

Den helt store attraktion er beliggende på 12. sal. Her finder man ikke kun en af byens smukkeste udsigter, men også kontorets mødecenter, der rummer flere mødelokaler, hvor dybe samtaler og vigtige beslutninger kan tages i bløde og behagelige stole fra Muuto. Desuden er alle møderum indrettet med smukke gardiner fra Botex, der tilfører taktilitet og bidrager positivt til den samlede lydoplevelse i rummet. Overalt i mødecenteret hersker en harmonisk og balanceret stemning.

 

Rådgiver og arkitekt, Guldhammer Andersen, har i samarbejde med CIP formået at skabe en indretning og løsning, som understøtter CIP’s identitet på smukkeste vis. Vi har med glæde og stolthed bistået som totalleverandør fra bygherres overtagelse af etagerne. 

 

Samarbejdspartnere

Gardiner: Botex

Kaffeautomater: Scanomat

Wayfinding og grafik: Sign Partner

Flytning, kabling: Reloc

Rømning: Daarbak Bop Recycle

Vand: Zego Tech

Maling: Gundsø Malerforretning

Fast inventar: Indretningsfabrikken

Rengøring: Anders Andersens Rengøring

Trælameller: JJI Akustik & Inventar

El: CR Electric

Læs mere om

Gardiner

Gardiner har mange vigtige funktioner i indretningen på arbejdspladsen.

SAP

Moderne og stilfuld arbejdsplads, der fremmer fokus og fællesskab.

Specialdesignede løsninger

Specialdesignet inventar og møbler skræddersyet efter specifikke ønsker.