HAY loungebord med en diameter på 120 cm af modellen CPH20 fra serien Copenhague er et alsidigt bord, der passer perfekt ind i både offentlige og private miljøer. Bordet har med sine karakteristiske vinklede ben og smukke glatte overflade de samme æstetiske kvaliteter som resten af Copenhague-familien.
CPH20 er udformet med en rund bordplade, der blødgør det konstruerede udtryk i designet. Brug det til at skabe en hyggelig samtalekrog på kontoret eller som en del af et større cafémiljø.
Bordet fås i flere højder og størrelser med forskellige farver og materialer. Copenhague-bordene kommer i både sæbebehandlet og lakeret eg med bordplader i finer, laminat eller linoleum. Dette giver mulighed for at tilpasse bordet den indretning eller stemning, som det skal indgå i.
Skabt med funktionalitet, alsidighed og elegance for øje er bordene i denne serie lige så dekorative, som de er praktiske.
Et yderst moderne og tidløst design med flere karakteristiske designelementer.