De tre medlemmer af ledelsen i Daarbak Group A/S; fra venstre CCO og partner Brian Sørensen, adm. Direktør, Finn V. Nielsen og forretningsudvikler og partner, Jens Dueholm.

Scan Office Group får nyt navn efter vellykket fusion

Scan Office Group A/S og Mogens Daarbak A/S fusionerede i efteråret deres to selskaber med det fælles mål at blive erhvervslivets betroede partner. Nu er virksomheden klar til næste skridt på rejsen, og skifter navn til Daarbak Group A/S for at understøtte den fremtidige vækstrejse.

Et nyt navn der binder virksomheden sammen

”Det overordnede rationale med fusionen var at udbygge vores ekspertise på tværs af forskellige forretningsområder for fortsat at være kundernes foretrukne leverandør og partner. Det rationale har så sandelig vist sig gældende i vores dialoger med kunder, som virkelig værdsætter en professionel og lettilgængelig totalleverandør. Derfor er vi nu nået til det næste naturlige skridt, nemlig at skifte navn.” udtaler adm. direktør Finn V. Nielsen, da vi sætter ham i stævne sammen med de to øvrige medlemmer af ledelsen; CCO og partner Brian Sørensen og forretningsudvikler og partner, Jens Dueholm.

Virksomheden samler fra i dag alle sine aktiviteter under ét virksomhedsnavn, Daarbak Group A/S med to divisioner under navnene Daarbak Design og Daarbak Redoffice. ”Det nye navn er primært valgt fordi det på fornemste vis favner alle vores forretningsområder, vores historie, og samtidig understøtter vores fremtidige rejse”, siger Finn V. Nielsen og fortsætter; ”Det nye fælles navn og det fælles visuelle univers skal ikke blot styrke os brandmæssigt, men det skal i høj grad også bidrage til at skabe en mere logisk og smidig kunderejse på tværs af virksomheden, rundt i vores mange forretningsområder.”

Stor ekspertise fordelt på to divisioner

For at bibeholde ekspertisen på tværs af virksomhedens forretningsområder, vil man fortsat arbejde med to divisioner. Kontorforsyningsdivisionen kommer til at hedder Daarbak Redoffice, mens indretnings- og beplantningsdivisionen kommer til at hedde Daarbak Design. ”Det er klart, at vores kunder lige skal vænne sig til de nye navne, men ellers er intet forandret hos os, udover at vi kan hjælpe vores kunder endnu bedre” lyder det fra CCO og partner i Daarbak Group Brian Sørensen og fortsætter, ” Daarbak Redoffice dækker stadig en lang række forretningsområder som kontorforsyning, rengøringsartikler, emballage og kontormaskiner til erhvervslivet, mens Daarbak Design fortsat rådgiver og bistår kunderne i nytænkende og inspirerende indretning og beplantningsløsninger til både det offentlige- og private erhvervsliv”.

Vækst står stadig højt på den strategiske agenda

Daarbak Group har gennem de seneste år vist en imponerende udvikling på både top- og bundlinje på trods af COVID-19 pandemien. ”Med kombinationen af to stærke virksomheder er alle i virksomheden stærkt motiveret af at fortsætte rejsen og være erhvervslivets betroede partner”, lyder det fra Finn V. Nielsen og Jens Dueholm, forretningsudvikler og partner i Daarbak Group, uddyber: ”Efter en vellykket fusion står vi nu tilbage med det bedste fra begge virksomheder og et samlet Daarbak Group, som er stærkere end nogensinde. Med vores dybe ekspertise på tværs af vores forretningsområder kombineret med en ny opdateret virksomhedsidentitet, forventer vi, at vi kan tage forretningen til et helt nyt niveau” mener, Jens Dueholm, der har været en af hovedkræfterne bag tilblivelsen af det nye brand.

”Vores nye navn forenkler hverdagen, gør en kompleks historie med mange navne mere strømlinet og styrker vores samlede fortælling som virksomhed. Samtidigt har det et mangeårigt perspektiv, og vil understøtte vores fremtidige rejse, hvor vi med al sandsynlighed kommer til at udvikle yderligere for hele tiden at kunne understøtte vores kunders behov. Dette skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med vores overordnede ønske om at lede den fortsatte konsolidering af branchen ”afrunder Jens Dueholm inden han sammen med de to andre gør medarbejderne selskab under fejringen af det nye navn med lagkage og champagne.

Om Daarbak Group A/S:

Daarbak Group A/S er en af de største danskejede leverandører til det danske erhvervsliv på tværs af områder som indretning, beplantning, kontorartikler, gaveartikler, emballage, kontormaskiner og reklameartikler. Virksomheden har 18 butikker, 6 showrooms samt 5 logistikcentre fordelt rundt i landet. Virksomheden leverer alt til det moderne erhvervsliv og ønsker at være erhvervslivets betroede partner samt totalleverandør. Samlet beskæftiger virksomheden over 350 medarbejdere og omsætter årligt for over 1 mia. kr.

Kontaktperson: Finn V. Nielsen (Tel: +45 23731701, Mail: [email protected])

Del artikel