Når affald bliver til nye møbler…

En helt ny tendens viser, at kommuner rundt om i landet nu begynder at indrette deres lokaler med møbler, der er lavet af byens affald – nemlig affaldstræ fra lokale genbrugsstationer.

Et 3-strenget bæredygtighedskoncept

For landets kommuner er det nu muligt at bestille et bredt sortiment af bæredygtige møbler ud fra et 3-strenget bæredygtighedskoncept udviklet af Scan Office. Det består af enten nyproducerede, miljøcertificerede møbler, renoverede second-hand-møbler eller – som den tredje mulighed: møbler lavet af affaldstræ fra den lokale genbrugsstation.

Det 3-strengede koncept er ganske enkelt: En unik indkøbsplatform gør det nemt for medarbejderne i landets kommuner at udvælge de møbler, der passer dem bedst. Indkøbsplatformen er nemlig skræddersyet ift. den indkøbsaftale, der er indgået med kommunerne om nye – og brugte – bæredygtige møbler.

Møbler lavet af affald

En af mulighederne i konceptet er, at man kan anvende affaldsmaterialer fra genbrugsstationer i lokalområdet til at lave nye møbler, der produceres på socioøkonom- iske værksteder af mennesker på vej tilbage på arbejds- markedet.

Cirkulær, økonomisk gevinst for kommunen

Konceptet kan blive en stor gevinst for alle kommunens borgere af flere årsager. For det første har affaldsrenovationen ingen omkostninger, når affaldet anvendes til genbrug. Da affaldet genanvendes til nye møbler, får det desuden et minimalt CO2-aftryk på kommunens samlede CO2-regnskab i forhold til, hvis man skulle ud at indkøbe nye møbler lavet af helt nye materialer/naturressourcer – måske endda med lang transporttid. Endelig reduceres offentlige udgifter til borgere på overførselsindkomst, da der med dette koncept åbnes en mulighed for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Hos Scan Office er vi stolte af at kunne tilbyde dette koncept, og vi er allerede i gang med at etablere samarbejder med kommuner. ”Hos Scan Office er den cirkulære økonomi i fokus, og en af vores vigtigste visioner er at udfordre måden, møbler typisk bliver designet, produceret og forhandlet på,” siger partner og Chief Sustainability Officer, Jan Bertelsen fra Scan Office og tilføjer: ”Vi er meget stolte af at kunne lancere dette koncept i Danmark.”

FAKTABOKS

• Scan Office har gennem en online indkøbsplatform gjort det nemt for den enkelte medarbejder i kommunerne at vælge miljøcertificerede møbler, second- hand-møbler eller møbler lavet af affald.

• Det genbrugskoncept, hvor affaldstræ genanvendes, kaldes “RELA” og tager udgangspunkt i en cirkulær økonomisk model, hvor man genanvender materialer i stedet for at smide ud og købe nyt.

Kommune vil gå forrest i den grønne omstilling

Som den første kommune i landet har Vejle Kommune tilsluttet sig aftalen og således gjort det muligt for sine medarbejdere at bestille et bredt sortiment af bæredygtige møbler ud fra det 3-strengede bæredygtigheds- koncept. Vejle Kommune vedtog i december 2020 en klimaplan, der sætter rammen for, hvordan man aktivt vil arbejde for en grøn omstilling. Her er et af de centrale principper, at det skal være let at træffe det grønne valg, og det bidrager aftalen med Scan Office nu til.